Thomas Bjørn og Ryder Cup


af journalist
Henrik Knudsen, TV3

Thomas har rettet blikket mod Ryder Cup.

Det er sjovt, at lege lidt med tallene med henblik på kvalifikationen til Ryder Cup.

Med 24-25 tællende turneringer tilbage er meget naturligvis muligt endnu. Teoretisk kan Thomas godt ende på en 15-plads eller værre - MEN ALT TYDER PÅ, AT THOMAS BJØRN ALLEREDE HAR KVALIFICERET SIG TIL DET EUROPÆISKE HOLD - eller i hvert fald kun skal klare nogle få "cuts" før den er sikker.

Hvis man ser tilbage på de to sidste Ryder Cups - i 1993 og 95 - kan man danne sig et overblik over, hvad der kræves:

I 1993 så listen således ud: (3 Wild Cards *)
1.Bernhard Langer 520.438
2. Nick Faldo 513.022
3. Colin Montgomerie 482.003
4. Costantino Rocca 381.315
5. Barry Lane 379.440
6. Ian Woosnam 374.938
7. Peter Baker 362.659
8. Mark James 351.820
9. Sam Torrance 326.929
- - - - - - -
10. Joakim Häggman 288.808*
11. Ronan Rafferty 283.985
12. José Maria Olazabal 282.488*
- - - - - - -
38.Severiano Ballesteros 104.216*

Og i 1995 således: (2 Wild Cards*)

1. Colin Montgomerie 755.321
2. Bernhard Langer 570.966
3. Sam Torrance 532.082
4. Costantino Rocca 469.815
5. Severiano Ballesteros 450.022
6. David Gilford 274.706
7. Mark James 271.690
8. Howard Clark 264.508
9. Per-Ulrik Johansson 252.771
10. Philip Walton 252.410
- - - - - - -
11. Miguel Angel Jiménez 248.846
12. José Maria Olazabal244.330*
13. Ian Woosnam 233.430
- - - - - - -
17. Nick Faldo197.686*
(Olazabals wild card blev senere givet til Woosnam)

"Kval-grænsen" (10. pladsen) var altså 288.808 i '93 og 252.410 i '95.
Selv om den totale præmiesum for Europa Tour'en var steget i denne periode, skulle der altså 36.000 mindre til for en 10.-plads i '95 i forhold til 2 år tidligere.
Det er der flere forklaringer på, men den vigtigste er, at de 5 første på listen i 1995 vandt en meget stor del af kagen (500.000 mere end i '93).
Den totale præmiesum er steget igen - specielt nu, hvor man regner pengene i de 4 majors med.
Men nu sker der bare det, at næsten alle pengene bliver vundet af spillere, der ikke kan kvalificere sig til det europæiske hold. I 1997 er 6 af de første 7 turneringer blevet vundet af "ikke-europæere". I nogle turnerunger har man skulle helt ned på 7.-pladsen for at finde en europæer. Og hvis vi husker tilbage på de sidste turneringer i 1996, som jo også talte med - så var det folk som McNulty, Allenby, Kite og Els (alle ikke-europæere), der vandt en stor del af pengene.
Min konklusion er, at der i 1997 formentlig ikke skal mere til end der skulle i '95 - altså ca. 250.000 - måske endda mindre.
Og hvis det holder stik, så er DEN FØRSTE DANSKER PÅ ET RYDER CUP HOLD sådan set allerede en realitet.
Men jeg håber - som alle andre - at Thomas vinder en masse mere her i denne sæson - og dermed gør alle disse teorier og kalkyler totalt overflødige.

Aktuel Ryder Cup stilling


Copyright © 1997, Golf Online Danmark, All rights reserved.